Menu
10535---Balle ---Kursus ---004

Madkundskab som valgfag

Der bliver sat øget krav til elevernes færdigheder hele vejen rundt og dermed også til lærernes teoretiske niveau og planlægning.

Periode

3. - 4. december 2019 (Udsolgt)
12.-13. marts 2020 (Ledige pladser)

Sted

BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle

Underviser

Lærer og gastronom, Mikkel Wejdemann (Madmikkel)

Pris

2950 kr + moms
TILBUD: Send 4 lærere på kursus. Betal kun for 3!

Tilmeldingsfrist

online tilmelding

Medbring

computer, kokkekniv, forklæde og skærebræt

Kursusbeskrivelse

Praksisfagligheden i skolen skal styrkes og derfor er der lagt mere vægt ind i de praktisk-musiske fag. Der er samtidig rigtig mange skoler, der oplever elevernes store lyst til at vælge madkundskab af de mulige valgfag, som skal tilbydes eleverne i 7. og 8. klasse. Det betyder også at der er rigtig mange skoler, der nu for første gang skal i gang med at tilbyde faget på de nye vilkår.  Der skal for alvor tænkes undervisningsplanlægning ind på dette niveau og samtidig skal der afholdes en prøve, som lever op til undervisningsministeriets forventninger.  Kravet er at eleverne skal i øget grad skal kunne forholde sig til de 4 kompetenceområder:

Mad og sundhed - Fødevarebevidsthed - Madlavning - Måltid og madkultur.

Øget krav og muligheder

Den nuværende læseplan for valgfaget madkundskab forbliver udgangspunktet for undervisningen, men da mange skoler ikke tidligere har tilbudt madkundskab som valgfag er det stadig ukendt terræn for mange skoler og undervisere. Der bliver i stor grad bygget ovenpå de kompetencer, eleverne gerne skulle have erhvervet sig gennem den obligatoriske undervisning. Der bliver sat øget krav til elevernes færdigheder hele vejen rundt og dermed også til lærernes teoretiske niveau og planlægning. Samtidig åbner der sig også muligheder for at dykke længere ned i mere specifikke problemstillinger og forsøg i undervisningen.

Konkret vil dette kursus give:

- Et indblik i hvad de forhøjede krav betyder for undervisningen
- Hvilke konsekvenser vil det få for planlægningen af undervisningen i valgfaget, f.eks. teori
  vs. praksis og økonomiske udfordringer.
- Indblik og praksiserfaring i hvordan prøven i valgfaget skal afholdes
- Inspiration til udarbejdelse af egen årsplan samt prøvespørgsmål 
- Et faglig boost og fornyet motivation til at varetage rollen som valgfagsunderviser i
  madkundskab

Kurset kommer til at være en vekselvirkning mellem teori og konkret praktisk arbejde i køkkenet.

Målgruppe:

Undervisere, der underviser eller skal undervise i madkundskab

Formål:

At gøre lærerne i stand til at tilrettelægge deres undervisning i madkundskab, og give et indblik afgangsprøven i madkundskab.

Tilmeldingsfrist
Online tilmelding

Medbring
forklæde, kokkeknive, skærebræt.

Om underviseren:

Mikkel Wejdemann. Selvstændig konsulent med firmaet MadMikkel. Uddannet lærer med 11 års erfaring i folkeskole og efterskole, gæsteunderviser på læreruddannelsen på UCC - København.

Udvikler på diverse madprojekter primært målrettet børn og unge, samt efteruddannelses- og inspirationsforløb for f.eks. lærere og køkkenpersonale. Har gennem årene arbejdet tæt med maddidaktiker Helle Brønnum Carlsen og bl.a kørt undervisningsforløb og skrevet kogebog sammen. https://madmikkel.dk/

Læs detaljeret program for kurset HER

Online tilmeldning  HER

Musik som valgfag

Bliv klædt på til arbejdet med musik som valgfag i 7. + 8. klasse.

Om underviseren:
Perry Stenbäck

Freelancende musiker/multiinstrumentalist, komponist, fagbogsforfatter og workshop-/kursusleder.
Perry er uddannet som solist på guitar fra rytmisk musikkonservatorium i København 1999 og har siden da virket som studiomusiker, sideman og underviser.

Læs mere her

På vej mod idrætsprøven

Med afgangsprøven i idræt er det for mange idrætslærere blevet nødvendigt at nytænke deres undervisning, så den mere naturligt lægger op til det, som eleverne prøves i. Med dette kursus gives der et bud på, hvordan idrætsundervisningen kan bevæge sig fra primært at være et aktivitetsfag til et fag med fokus på læring og udvikling.

Underviser: Anebine Danielsen

Arbejder pt. som projektleder ved Dansk Skoleidræt. Har været idrætslærer i udskolingen i 15 år, desuden statsligt beskikket censor siden prøvens start. Uddannet Cand. scient. i Idræt og sundhed fra SDU samt folkeskolelærer.

Læs mere her

Kontaktlærerrollen

På dette kursus vil vi blandt mere beskæftige os med elevforståelse, relationsopbygning og kommunikationen med og om eleverne.

Målgruppe:
Alle lærere og ledere på efterskoler, friskoler og privatskoler, der varetager kontaktlærerollen eller klasselærerrollen.

Læs mere her